|
|||||||||
| Fars cykel | ||
| Cykeltest | Af Per Munch |
|
"Den her cykel er fars cykel. Den anden, vi prøvede, er børns cykel". Sagde min datter på fem år, da hun for anden gang fik styret i nakken. For i den hollandske Cargobike sidder børnene i en slags trillebørlad ganske tæt på styret, så nå man drejer skrapt, ja, så skal de små passe på hovedet. Børnecyklen, som min datter hentyder til, var Niholas mostermodel, BIG, med plads til seks unger på rad og række. Og ja, det var - set med børneøjne - en genial cykel at sidde og føre sig frem på. Men hvad så, når vi voksne har afleveret jer i børnehave? Så står vi med et kæmpe lad, der er lige så tomt som en sølvbryllupsvilla i Solrød. Christianiacykler, Niholaer i alle afskygninger og Jernheste er fede, små lastbiler. Med masser af plads. Men det er lastbiler. Med tre hjul, ingen mulighed for at lægge sig ned i svingene og masser af dæk- og vindmodstand. Derfor er jeg vild med Cargobiken. Den suser simpelhenden af sted, uanset om man kører med børn, med lørdagsindkøb, eller den er tom. Fem funktionelle gear i et drejegreb sørger for, at man altid har et godt moment. Samtidig sidder man rankt og med overblik som på en bedstemorcykel. Kombineret med damestang, så man nemt kan komme af og på, har man altså helt overlegent tjek på verdenssituationen. Når det kommer til at begå sig i bytrafikken, er den rap, lækker, slank og nem at manøvrere. Hvis ladycyklerne er lastbiler, så er her tale om en stationcar. Af den funky slags, hvor far har fået lov at bestille med 2.0 motor, selv om man jo egentlig sagtens kunne klare sig med mindre. Cyklen kommer fra firmaet van Andel i Amsterdam, alle cyklers hjemby. Og for søren, hvor er de lækker teknik. Det kraftige stel er meget stivere og mere stabilt end den traditionelle Long Johns. Der er tromlebremse bag og rulle-bremse foran, så man står hurtigt stille, uanset om det regner (og det gør det jo i Danmark for tiden) eller sner. Prisen er pebret, omkring 13.000 kroner. Men til gengæld får man både lås, dynamo (med ledninger inde i stellet), bagagebærer med remme, bænk, der kan klappes op, trepunkts-seler til to børn. Det skal man huske på, når man sammenligner med ladycyklerne, der har gjort det til en kunstart at gøre alt - nærmest også hjulene - til tilbehør, som man skal betale ekstra for. Eneste minus er jo altså lige det med pladsen. Mine to unger på tre og fem år (henholdsvis 96 cm og 110 cm) sidder okay, hvis vi ikke har den aerodynamiske ka-leche på. Hvis den er på, så sid-der de trangt. Og så skal man altså passe på med ikke at give dem styret i nakken, når man drejer. Cyklen fås i en lidt længere version, som jeg ikke har prøv-et. Det kan være, at de 30 centi-meter ekstra løser nogle af pro-blemerne. Alt i alt. En cykel, jeg næsten ikke kan holde fingrene fra. Skønt med det ekstra lastrum i de daglige og den sådan motorcykel-agtige effekt, når man trækker den op på det solide dobbelte støtteben. Sejt. Og med lidt tilvænning har jeg bemærket, at mine børn er blevet lidt vilde med at mærke farten. Ganske ligesom deres far. per.munch@pol.dk |
||
| Copyright © 2001 - 2008 pedalkraft |